Sælger af teknisk bruseløsning

Som teknisk sælger trives du i spændingsfeltet mellem teknisk og rådgivende salg og løbende servicering af vores kunder i VVS-installatør-segmentet for at sikre den bedst tænkelige kundeoplevelse. Du vil være en del af en B2B projektsalgsafdeling.   

 

Om Flow Loop:   

Flow Loop er en startup-virksomhed med 18 medarbejdere. Vi har udviklet verdens første recirkulerende bruser, LOOP, der kan installeres i eksisterende badeværelser på to timer. For hvert bad kan vi spare 80% vand og 70% energi, samt 70% CO2, samtidig med, at vi leverer en fantastisk bruseoplevelse. Vi har et spændende samarbejde med IKEA, og oplever også stor interesse fra både danske og udenlandske markeder, der ønsker at indgå et samarbejde med os.  

Vi har fuld fart på salgsaktiviteter i Danmark og udlandet i de kommende år.   

Flow Loop er en virksomhed i rivende udvikling og som teknisk sælger vil du blive en del af vores vækstrejse. Hos Flow Loop lægger vi derfor stor vægt på løbende at sikre dine udviklingsmuligheder.  

 

Arbejdsopgaver:  

Flow Loop står overfor at indlede et samarbejde med en grossist. Det bliver din opgave af forberede samarbejdet med grossisten og efterfølgende implementere aftalen og sikre at der kommer aftræk hos grossisten. Forberedelsen består i at sikre at vi er klar til at levere til grossisten og kan uddanne de installatører der benytter grossisten samt udarbejde de nødvendige vejledninger m.m.   

  • Koordinering af produktuddannelse for installatører og grossister.   
  • Udarbejdelse af teknisk produktdokumentation og brugervejledninger.  
  • Salg og rådgivning til VVS-installatør-segmentet, herunder bearbejdning af leads, kvalificering af relevans og konkrete beregninger af besparelsespotentiale for bygherren.  
  • Strukturerede kundemøder.  
  • Udarbejdelse af tilbud og ordrer.  
  • Systematisk opsamling og dokumentation af læring som efterfølgende kan informere produktudviklingen.  
  • Deltagelse på messer og events.  
  • Koordination af installation i tæt samarbejde med installatør og vores Customer Success team.  

 

Faglige kvalifikationer:  

  • Du har formentlig en teknisk baggrund samt 3-5 års salgserfaring.  
  • Du har erfaring med salg af energibesparende produkter og løsninger – gerne til byggebranchen eller VVS-grossist branchen.    
  • Du er struktureret, resultatorienteret og analytisk.  
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt med planlægning og relationsskabende opgaver, og du er god til at sælge, rådgive, samt sætte fokus på oplevet værdi.  
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.  

 

Personlige egenskaber:  

Du er udadvendt, humoristisk og god til at skabe relationer. Du brænder for at sælge fremtidens bæredygtige bruser og går til opgaven med stort drive og positiv energi.  

Du trives med en stor kontaktflade, hvor du opbygger langvarige relationer baseret på gensidig tillid. Du tager vores kunder seriøst og bidrager naturligt til at forbedre oplevelsen med vores nye innovative recirkulerende bruser. Du lægger vægt på at udvikle dig, både personligt og professionelt.   

Du tilbydes:  

Løn, der matcher dine kvalifikationer, pension samt bonusordning. På sigt er der mulighed for firmabil, men i første omgang skal du selv stille bil til rådighed.  

 

Ansøgningsfrist og proces:  

Vi kører løbende samtaler med kandidater, send venligst din ansøgning samt CV snarest, dog senest mandag den 5. juni.  

Eventuelle spørgsmål kan rettes til salgs- og marketingschef Christian Lundeborg på christian.lundeborg@flow-loop.com eller telefon +45 5084 4564.  

Send din ansøgning sammen med CV til job@flow-loop.com. Vi ser frem til at høre fra dig.   

Information

Jobtitel

Kategori

Lokation

Deadline

Sælger af teknisk bruseløsning

Salg

Allerød, Danmark

Send din ansøgning og CV til

job@flow-loop.com