Nyhed! Førende svensk brand-ejer - Vitas Group - opkøber Flow Loop

– Opkøbet styrker vores engagement i bæredygtighed og gør os til en endnu mere relevant aktør i en tid, hvor vandmangel og høje energipriser i stigende grad bliver afgørende udfordringer, siger Rebecka Spånberg, administrerende direktør for Vitas Group.

Vitas Group opkøber Flow Loop – fremtidens bruser er her

Vitas Group har opkøbt Flow Loop ApS, en innovativ startup og førende udvikler af en recirkulerende bruser kaldet LOOP. Gennem en patenteret retrofit-løsning kan eksisterende badeværelser opgraderes med en recirkulerende bruser på under to timer. LOOP reducerer vandforbruget med op til 80 procent og energiforbruget med 70 procent, uden at gå på kompromis med komfort eller kvalitet.

Flow Loops teknologi bygger på mikrofiltrering kombineret med UV-rensning, som eliminerer 99,999% af eksisterende bakterier og vira og sikrer den højeste hygiejnestandard. Systemet er desuden udstyret med IoT-overvågning, der muliggør løbende opfølgning og rapportering af besparelser over tid.

– Opkøbet styrker vores engagement i bæredygtighed og gør os til en endnu mere relevant aktør i en tid, hvor vandmangel og høje energipriser i stigende grad bliver afgørende udfordringer, siger Rebecka Spånberg, administrerende direktør for Vitas Group.

Den danske startup har allerede tiltrukket sig stor opmærksomhed, blandt andet ved at have deltaget i IKEAs acceleratorprogram og ved at forfine sin løsning i IKEA Test Lab i Älmhult. Bruseløsningen bruges dagligt på både skoler samt af større virksomheder som Novo Nordisk, Niras og Maersk Line.

Ledelsen i Vitas Group har til hensigt at give Flow Loop plads til at udvikle sig videre med sin stærke iværksætterånd, samtidig med at de får støtte af Vitas Groups lange erfaring og finansielle styrke.

Det føles trygt nu at have fået en langsigtet og stabil ejer. Det giver os muligheden for at fokusere på vores kerneforretning – at udvikle og udbrede vores innovation – i stedet for at bruge for meget tid på at rejse kapital, siger Troels Grene, administrerende direktør for Flow Loop.

Med opkøbet styrker Vitas Group sin position som leverandør af bæredygtige løsninger til fremtidens badeværelser og energieffektive vandinstallationer.

Om Vitas Group

Vitas Group er en familieejet svensk virksomhed med over 80 års erfaring med at levere funktionelle og højkvalitetsløsninger til byggebranchen. Gennem stærke, selvstændige brands tilbyder Vitas Group nordisk håndværk, innovation og produkter, der driver branchen fremad.

Vitas Group består i dag af flere stærke brands inden for bygge- og VVS-branchen; Unidrain, Purus, Jafo, Joti og Trio Perfekta, som er repræsenteret i varierende grad i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Storbritannien. Koncernen har også eksportteams, der bearbejder kunder og leverer produkter uden for disse lande.

 Vitas Group omsætter for godt 800 millioner SEK og har omkring 300 medarbejdere.